Rejsen til USA

Turen derover

 Dag 1 er gået over al forventning, rejsen herover gik nogenlunde gnidningsløst. Vi tjekkede ind hjemmefra allerede onsdag aften og ændrede rejsebureauets sædereservation, så vi kom til at sidde på sæder med ekstra benplads. www.seatguru.com er en stor hjælp hvis man skal se hvilke pladser der er gode eller dårlige. På sidste halvdel af rejsen havde vi ikke gjort noget ved pladserne, det var også lige meget, alle pladser på turistklasse var næsten ens.

Turen fra København til Toronto var udmærket, med normal flymiddag, laks eller pastaret og næsten frie drikkevarer, vand kaffe øl og vin. På første klasse fik de champagne, dug på bordene o.s.v.

En times tid før landingen fik vi en lun ”wrap” med kød, den smagte også udmærket.

Der var en del turbulens på hele rejsen, så det hoppede noget.

I Toronto skulle vi cleares til turen til USA, de har studeret alt hvad der findes af bureaukrati i hele verden, og opfundet noget mere.

I flyet skulle vi udfylde en tolddeklaration, inklusive oplysninger om hvor vi skulle bo, igen det var gjort en gang, da vi ansøgte om ESTA, heldigvis kun en pr familie det var udmærket.

Da vi landede skulle vi gå direkte til USA- skrankerne,

Trin 1: Skan boardingpassene, sæt jer ned og vent.

Trin 2: Når navnene kommer op på tavlen gå til en skranke hvor boardingpassene og tolddeklarationen bliver stemplet første gang.

Trin 3: I kø til en ny skranke hvor det tager fingeraftryk af alle 10 fingre først de 4 på den højre hånd derefter tommelfingeren, så det samme på den anden, så Irisfotografering af begge øjne.

Så en tur i security, selvom vi havde været der i Kastrup, al elektronik ud af håndbagagen, sko bælte og smykker af, tømte lommer og så gennem scanneren. Rie bippede selvfølgelig på grund af knæene. Hen til en der fandt ud af at kun var der den var gal, men det var ikke godt nok, hun kom gennem en kropsscanner, lidt månebase alfa lignende.

Det hele tog omkring en time.

Heldigvis har de ændret reglerne om at man skal indtjekke bagagen igen, så det slap vi for.

Der var kun lige tid til at spise en hurtig burger og en salat, det var udmærket, for der var ikke andet at foretage i den del af lufthavnen.

Fly nummer 2 var en helt anden type, mindre fly, ældre fly, lavprisfly, fuldstændig som charter i Europa.

Vand og en kop kaffe var hvad de bød på, resten skulle købes, TIL FLYPRISER, udvalget var meget begrænset, jeg fik en kold ”Wrap” med kylling og en øl, Rie et æble, skåret til snack med sød sovs til, lidt slik og en cola, turen er på 5 timer.

Da vi ankom til Los Angeles regnede vi med det store indrejsecirkus, vi havde F. Eks. endnu ikke vist vores ESTA, men det var der ikke der var hverken toldere eller embedsmænd, bare lige gennem, fat i bagagen og fat i en taxi til hotellet, den kostede 25,-$

Hotellet er udmærket, men stjernerne er meget overdrevet, receptionsbygningen var under ombygning, så der er hverken Pool eller restaurant, kun en midlertidig pavillon nærmest et partytelt til morgenmaden, og en container til køkken. Hotellet består af et antal bungalows med 4 værelser i hver, en af dem blev brugt til midlertidig reception og diverse andre faciliteter. Da vi kom hjem fredag aften sad vagten ved et plastikhavebord, hans kontor og personalerum til den nat.

Værelset er udmærket, stort og rummeligt, mulighed for opredning til flere i en sofagruppe, stort fjernsyn med?? kanaler, køkken med 2 kogeplader, mikroovn, kølefryseskab og kaffemaskine. Sengen 160 bred og meget blød, selvfølgelig med konvolutopredning, men der var ekstratæpper i et skab bag døren, så det gik fint.

Badeværelset er med kar, dog ikke stort nok til 2, håndvask og skabe er udenfor toilet og baderum.

Der er en clockradio med dockingstation til I-phone eller lignende, den er så indviklet at selv en nørd som jeg ikke kunne få den til at lade være med at vække klokken 5 om morgenen, så hurra for Drews telefon.

Air-conditionen giver meget træk så den slog vi fra når vi sov, resultat, det var ikke nødvendigt med hverken nattøj eller tæpper.

Fredag den 3.

Vejret var strålende, 18^o fra morgenstunden, i løbet af dagen sneg den sig op på omkring 30. Dagen i stjernernes tegn.

Først ”hjemmelavet”. amerikansk morgenmad, med lidt af hvert, blandt andet æg kartofler bacon og en vaffelmaskine, men ingen ost det meste var sødt, men der var da også lidt frugt, og gammeldags slasket havregrød for dem der kan lide det.

Så lidt oprydning, vi gjorde ikke meget, men satte skilt på døren, at vi ikke ønskede service, vi skulle trods alt ud næste morgen.

Vi havde undersøgt hvordan med bus og Metro, men ikke hvornår, der var ingen køreplan på busskiltet, så vi besluttede at gå til Metrostationen, ingen af os var klar over hvor langt der er mellem tingene i USA. Der var omkring 2½ mile altså 4 kilometer, på vejen besøgte vi en RadioSchack, de havde en GPS til 99,-$, vi købte den ikke, men begyndte at gå, op og ned ad bakke gennem mennesketomme villakvarterer, alle huse med en lille græsplæne og garager med plads til op til 3 biler, alle velholdte og ikke mange til-salg skilte, et par af dem så usædvanlig velholdte ud, og ganske rigtigt, det var kunstigt græs. Efter et par timers gåtur kom vi til metrostationen, hvad gør man? Går til automaten for at købe billetter så vidt jeg kunne forstå skulle man enten køber et TAP rejsekort, og så fylde penge på, eller købe billetter, vi er begge seniorer grænsen er 62 år. Så vi købte seniorbilletter til 10 cent stykket, det var da billigt. På vej hjem gjorde vi det samme, men da var der kontrol på perronen, det viste sig det var helt forkert, man skulle købe kortet og fylde på, seniorpriser er kun for amerikanske statsborgere, så vi skulle have betalt 50 cent pr, person, kontrolløren var flink nok og lod os køre. Vi kørte altså på røven 2 gange i Los Angeles.

Universal Studios

Efter en times togtur, eller mere nåede vi Universal Studios. Fra stationen kørte en shuttlebus til indgangen, en stor truck med 2 vogne efter, hver med plads til over 50 passagerer. Udenfor indgangen er der et lille center med fastfood og souvenirs, vi var sultne så vi fik hver en menu, bestående af stor sodavand/cola en stor burger/hot dog og masser af fritter, alle vore måltider består indtil videre af fastfood.

Adgangen blev købt med et pas til foran i køen, pris 129 $ altså omkring 700 kr. normal billetpris er 80 $, men det var en god investering, da der var køer overalt; man kan dog tilkøbe passet efter man er kommet ind.

Der er ikke så mange forlystelser, men dem der er, er af god kvalitet, og der er en del underholdning i parken.

Vi startede i et Horrorhus ikke horehus. Arbejdskraften er sikkert billig i Los Angeles, det var befolket med adskillige spøgelser af kød og blod, tænk at skulle leve af at rende rundt og skræmme folk. Rie morede sig vistnok, jeg havde i store blå mærker på armen da vi kom ud.

Den store studiotur foregik i små tog, den tog omkring ½ time, hvor vi både nåede New York, Listeria Lane, det sidste desværre kun i udkanten, da der var optagelser og adskillige andre steder. Tænk at have så meget plads at man kan lade kulisserne stå til næste gang man skal bruge dem.

Skull Island, der hvor King Kong stammer fra, blev også besøgt i 4d eller 5, vognene rystede og hoppede og dinosaurerne spyttede på os, meget livagtigt og stort, der skal noget maskineri til at bevæge et tog med 100 passagerer.

Så var det tid til kaffe og et stykke wienerbrød, en kanelsnegl, Onsdagssnegl gå hjem og læg dig, de var kæmpestore, ikke en gang jeg kunne komme igennem en, dog var kaffen som de fleste andre gange tynd.

 Jurassic Park var neden for rulletrapperne, de længste rulletrapper jeg har set, turen ned blev brugt blev brugt til at de kunne fortælle om Universals musikhistorie.

Jurassic Park er en kombination af rutchebane kulisser lyd og ikke mindst vand, vi blev nærmest gennemblødt.

Tid til en is og en milkshake, et besøg i en udstilling af kostumer og rekvisitter, op ad trappen igen, kort koncert med ”Blues Brothers”, show med dyreskuespillere og en kold øl/vand i en fransk baggård.

Så var klokken 5 og vi kørte til Hollywood Boulevard, Rie var træt i fødderne, så vi tog en taxi.

Vi fik set det sædvanlige, Stjernefortovet, hånd og fodaftrykkene foran Grauman's Chinese Theater og alle plattenslagerne der var klar til at blive fotograferet for et mindre beløb, vi spiste en pizza i Hollywood & Highlands helt oppe for enden af Awards Walk, så var det hjem, godt trætte.

Lørdag den 4. dag 1 i motorhome

Op til den samme morgenmad, vi blev mætte og vi tog lidt med til frokosten, et par bagels og lidt smør.

Jeg ringede til Cruise America halv ni via Skype på Pc’en, da Drews telefon påstod at den var løbet tør for penge, og fik en aftale allerede klokken 10. Vi havde pludselig lidt travlt, vi skulle have fat i en GPS, og helst også et simkort til min telefon, vi gik ned til Radio Schack, og købte en Garmin Nüvi 40. den virker udmærket, samt et nummer til min telefon, men ekspedienten kunne ikke få datadelen til at virke, så vi blev lidt forsinkede, vi var der klokken 10¹⁰ . Ved 11tiden var vi klar til at køre, vi havde ikke pakket, så tiden var lidt knap, selvfølgelig fik vi sat en forkert adresse ind i den nye GPS, vi var først tilbage på hotellet klokken 11⁵⁵, så det gik lidt hurtigt med at komme ud.

Tilbage til Radio Schack han brugte en time på at få data til at virke i min telefon.

Nu var der kun et ønske, at komme ud af byen, efter lidt diskussion med GPS-damen, kom vi ned på Highway One.

Første stop for mad Neptunes Net http://neptunesnet.com/ det ser noget snusket og slidt ud, men maden, store rejer, majskolbe, blomkål og broccoli, ja selv broccolien smagte godt med lidt citron på, var rigelig og meget lækker, der var også brød til, men det ene manglede, det gjorde ikke noget, vi kunne ikke spise det hele alligevel. Vi snakkede med en hollænder der havde boet i Danmark for mange år siden, han fortalte at Highway One havde været lukket flere dage på grund af skovbrandene, vi så flere store helt afsvedne områder på vejen op langs kysten.

Vi ankom til campingpladsen ved 8-tiden, der var heldigvis en flink fyr der hjalp os, ellers havde vi ikke fundet ud af at koble os til el og vand, han henviste os til en pandekagerestaurant tæt på. Vi fulgte anvisningen, og fandt et mexicansk sted, Pandekager? Tortillas det kunne da være han mente det. Da vi kom ud igen, så vi pandekagestedet lå på den anden side af vejen.

Vi sov udmærket den første nat bortset fra at Rie frøs lidt, men så kunne vi heldigvis skrue op for varmen, vejret var ikke så varmt som de 2 første dage.

Søndag den 5. dag 2 i Motorhome

Jeg gik ned på kontoret for at ordne indskrivningen, fik fat i 2 krus kaffe og 2 stykker wienerbrød, den eneste slags brød de havde, så tømning af tankene, lidt oprydning og så af sted.

Solvang er da meget sjovt, nu har vi været der. Vi brugte max 1½ time inklusiv spisning, ”stort dansk” koldt bord, ændret så det eneste vi kunne genkende var de hvide sild og rødkålen. Vi købte et lille franskbrød på størrelse med et stort i Danmark ellers ingenting, vi kørte videre, Solvang er en turistfælde.

Et af de mere kuriøse steder vi så var Bubblegum Alley i San Luis Obispo, en smøge hvor væggene er klistret til med tyggegummi i alle regnbuens farver, det ældste er angiveligt over 60,år gammelt. Rie skulle selvfølgelig også sætte sit stykke på væggen.

Videre nordpå, desværre kom vi for sent til at se Hearst Castle, men til gengæld fik vi et dejligt kig på søelefanternes strand, en bugt med en sandstrand på nok en kilometer hvor der lå hundredvis af søelefanter. Søelefanter skifter ham hvert år, mens det sker ligger de mest på stranden, da vi var der i maj, var det mest hunner og unger. Den samme strand besøges senere af de unge hanner, endnu senere af voksne hanner, i december og januar kommer så både hunner og hanner for at føde og parre sig.

Vi havde regnet med at nå Carmel, men der var for langt, så vi overnattede på en parkeringsplads, mest fordi der ikke er noget ved at køre i mørke på en vej alle berømmer for sin skønhed.

Vi havde franskbrødet lidt honning og syltetøj fra hotellet i los Angeles, og masser af vand, så vi gik ikke sultne i seng, men det var ikke noget festmåltid.

Mandag den 6. dag 3

Den sidste del af turen op til Monterey og Carmel er meget storslået og smuk, så det var udmærket at vi havde overnattet, på vejen videre op stoppede vi ved en vejbod, og købte tomater appelsiner avocados og appelsiner, samt lidt tørret frugt og andet sødt.

17mile drive, mellem Carmel og Monterey er ikke specielt spændende, der er mange store huse, flere golfbaner og en pæn strand, men ellers er det ikke noget særligt.

Halvvejs ude på molen i Monterey ligger et lille sted Loulou, et træhus på højst 50 m²vi havde læst om det i Politikens rejsetillæg, de havde ret dejlig mad og hyggelig atmosfære, vi sad udenfor i solen. Rie fik Crab Cakes med salat og brød, jeg fik clam chowder, lækkert og rigeligt.

Vi havde snakket om at besøge akvariet, det skulle være det flotteste på USA's vestkyst, men nøjedes med at gå en tur i havnekvarteret

Vi landede på Candlestick RV-park ved halv otte tiden den ligger lige ved Candlestick Park hjemmebane for San Francisco 49ers, det ligger en times tid med det offentlige udenfor centrum, 20 minutter i bil. Maden blev en TV middag fra pladsens kiosk, med et par tomater til. Indtil nu har vi været modne til sengen ved 8-9 tiden.

Tirsdag den 7. Dag 4 I RV.

Brugte dagen I San Francisco, startede på pier 39 med en gang morgenmad, alt er rigeligt her, kaffen var rigtig god, og der blev fyldt op hele tiden.

Transport, vi købte et MUNI (Byens transportselskab) kort 22$ for 72 timer, transport uden kort er 2$ for bus eller tog, 6$for kabelsporvognen, og man flytter sig jo lidt rundt.

Castro er farverigt, med mange bøsser og velholdte huse til forskel fra vores del af byen. Vi tog kabelsporvognen til toppen af den stejle Lombard Street med de 6 hårnålesving, angiveligt er det den mest snoede gade i verden, den er ensrettet og det er ikke tilladt at køre på cykel på den, det var tilsyneladende smart at vi startede øverst, dem vi mødte var godt forpustede.

Resten af dagen blev brugt blandt andet på at finde et supermarked, vi fandt Trader Joe, og fik det nødvendigste.

Hjemvejen skulle foregå med metro, en dårlig ide, der var kamp på et af de andre stadions i samme retning som vi skulle, så vi måtte vente et par tog før der blev plads i et andet overfyldt tog, det gik langsomt på alle stationer fordi der var så mange med, og da vi kom til stadion var toget kørt op på gaden, og opførte sig som en sporvogn, det gik langsomt. Da vi endelig kom til stationen hvor vi skulle skifte til bus, gik der MOVIA i den, bussen kom godt nok, men chaufføren skulle have pause, så måtte vente.

Onsdag den 8. dag 5 i RV

Tidligt op ca. kl. 8 Mødetid til Alcatraz klokken 10³⁰ afgang klokken 11, på vejen fik vi den bedste kaffe på hele turen på cafeen Station, thestationsf.com/ bønnerne der var afmålt på forhånd, blev malet portionsvis og kaffen blev filtreret gennem porcelænstragt en kop ad gangen direkte ned i kruset, godt nok var det et papkrus, men alligevel den bedste kaffe vi smagte på hele turen. Det blev helt tilfældigt der, fordi der var lidt ventetid ved busskift.

Alcatraz

Alcatraz er stadig et besøg værd, det eksisterede ikke så længe som civilt fængsel, blev oprindeligt bygget som forsvar for San Francisco under borgerkrigen, og derefter brugt som militærfængsel, først i 1911 ændrede det status til civilt højsikkerhedsfængsel og blev nedlagt allerede i 1963.

Regler for fanger: ”du har ret til god og nærende kost et sted at sove og nødvendig medicinsk hjælp.” alt andet er ekstra som du skal gøre dig fortjent til.

Vi brugte ca. 3 timer på Alcatraz, og fik meget historie med hjem.

Chinatown er da pænt og farverigt, specielt i nogle af sidegaderne, men ikke noget at rejse efter set med vore øjne.

Andersen Bakeri and cafe med motiver fra København på væggene, og noget der minder om dansk wienerbrød, vi fik kaffe og et stykke hver.

Fandt Safeway supermarked med hjælp fra servitricen i Andersen, tilsyneladende noget billigere end Trader Joe.

Torsdag den 9. dag 6 i RV mest kørsel

Afrejse mod Yosemity, desværre ramte vi en modkørende med et sidespejl, så vi måtte besøge Cruise America i Newark , hvor de skiftede det. Stedet var placeret ved siden af et større butikscenter, vi var sultne, så vi besøgte stedet, der var ingen madbutikker men flere juvelerbutikker, ellers var det ganske normalt.

På tværs til Yosemity, vi ankom først efter mørkets frembrud, vores bestilling var først til fredag aften, men der var heldigvis en ledig plads. Pladsen ligger i udkanten af parken, desværre cirka 50 miles fra selve dalen.

Fredag den 10. dag 7 i RV.

 Dagen Brugt inde i Yosemity, meget storslået og smuk natur, vi fik en chanceplads nede i dalen. De reserverede pladser der af forskellige grunde ikke bliver besat uddeles efter først til mølle, man skriver sig op, og så bliver de uddelt klokken 15, blandt de fremmødte i rækkefølge efter listen, da prisen er 20,-$ var  det billigere end at køre hele vejen tilbage til den anden plads, og meget mindre besværligt.

Lørdag den 11. dag 8 i RV.

Tur ned til og gennem Sequoia National park, for at se de store træer, først ned til General Sherman, de største træer har navne, det største træ i verden udregnet efter rumfang, ca. 1500 m³. Det er en ret lang tur at gå derned, vi stoppede på udsigtsplatformen, derfra så det ikke vildt imponerende ud, selvom omkredsen er over 30 meter, derimod er træerne resten af vejen sydpå ud af parken ganske imponerende.

Efter et par timer af snoet bjergvej, skiltene sagde ”fraråder kørsel med biler over 22 fod”, der var direkte forbud mod at køre med dem i hverdagene, på grund af vejarbejde. Det gjaldt da også om at holde tungen lige i munden, og lade motorbremsen holde farten nede. 

Uden for parken fik vi vores første rigtig gode middag på gateway lodge gateway-sequoia.com/ ikke langt fra parken. Forret clam chowder derefter en stor bøf med en hummer på til Rie, jeg fik en ribeye lækkert og veltilberedt. Vi overnattede på Tree rivers Hideaway threerivershideaway.com/ en lille privatejet campingplads med meget flinkt værtspar og udmærkede faciliteter prisen var bare 32,-$. Spildevandstankene skulle tømmes, faciliteterne til det var også meget fine, og vi fik tilbudt hjælp til det.

Søndag den 12. dag 9 i RV

Efter at have tømt og fyldt vore tanke gik turen mod Red Rock Canyon State park, vi stoppede ved et outlet-mall, mange fine butikker, både varemærkebutikker og mere almindelige tøjbutikker, vi sparede så mange penge, at kortene var nærmest rødglødende, vi spiste hver en salat, så store at vi også havde til aftensmaden.

Red Rock i Californien er et af de mange specielle steder på vejen, det er noget øde. Da vi kom, var der ingen, bortset fra nogle andre campere, man betalte i en postkasse, og indtager en plads lige under klippen. Vi ville gerne fylde vand på flaskerne, men tilsyneladende var vandpumperne helt tørre, eneste resultat af pumperiet, var ømme arme. Efter solnedgang blev der meget mørkt, det er mange år siden jeg har set så mange stjerner på himlen.

Mandag den 13. dag 10 i RV

Jeg vågnede tidligt, desværre ikke så tidligt at jeg fik solopgangen med, men alligevel, gå udenfor og det er helt stille, bortset fra lidt fuglefløjt og en krage i baggrunden, kiggede op mod klippekanten, og var næsten forbavset over at der ikke var en hel række indianere i krigsmaling oppe på kanten, det hele er flot og lidt utroligt. www.parks.ca.gov/?page_id=631

Vi besøgte Calico Ghost Town, entre 7$ pr næse, og der var meget rimelige priser inde i byen, havde det ikke været for de mange turister, kunne det nok have illuderet en by i sølvminetiden, en del af bygningerne er nyopførte, men det var svært at se forskel. Vi besøgte en af de originale sølvminer, selvfølgelig pyntet op med minearbejdere (dukker) for at give indtryk af forholdene. http://cms.sbcounty.gov/parks/Parks/CalicoGhostTown.aspx

Videre til et apotek, for at finde noget til mit øje, der var hævet, det ligner mest et bygkorn. Apoteket lå i en Wallmart, de er store, men lige i den afdeling var der kun en meget lille fødevareafdeling, det kunne vi ellers godt have brugt.

Vi fik heller ikke noget til øjet, de anbefalede et besøg hos lægen, det nåede vi ikke, hævelsen faldt igen i løbet af et par dage.

Så ellers et par timer på motorvejen mod Las Vegas, vi ankom ved 8 tiden. Første indtryk, stort og masser af lys, lidt tivoliagtigt, overnatning på KOA Cirkus Cirkus, en stor plads, lidt upersonlig, men alt fungerer, og der er pool og ganske pudsigt, en kæledyrslegeplads. Den ligger bag hotel Cirkus Cirkus, den letteste vej til The Strip, der hvor alt foregår, er gennem hotellets kasino.  http://koa.com/campgrounds/las-vegas/ .

Tirsdag den 14. dag 11 i RV

Las Vegas

Las Vegas er ren forretning, skal du krydse gaden, går du ind i et kasino, op på første sal, krydser gaden på en fodgængerbro, der ender i et andet kasino eller en butiksarkade, går igennem der, og så ned på gaden. Vi var på endnu et Outlet, men det var noget dyrere end de tidligere. Rie gik lidt rundt alene, derefter spiste vi på centrets spisetorv, et godt koncept, man vælger det man vil spise, ikke nødvendigvis fra samme bod, og spiser på det fælles spiseområde.

Springvandet foran Bellagio hotel var lidt en skuffelse ca. 5 minutter, måske er det flottere når det er mørkt. Vi tog monorail banen hjem, der skulle man også hele vejen gennem et kasino for at finde stationen.

Onsdag den 15. dag 12 i RV.

Slappedag med hyggemorgenmad på kunstigt græs, en tur i poolen afslapning og show om aftenen efterfulgt af sen aftensmad.

Torsdag den 16. dag 14 i RV.

Tidlig afrejse mod Skywalk, først en tur til Hoover dæmningen. Stor og flot, men vi blev stoppet af Security, 2 soldater, en gik ind i bilen og kiggede i skabe, og den anden ville kigge ind i alle lemme og luger hele vejen rundt om bilen. Vi parkerede oven for dæmningen og gik en tur, desværre var vi ikke klar over at man kunne tage en elevator ned til bunden, så det kom vi ikke. Da vi skulle køre igen, overså jeg et bjerg under bakning.

15 miles af vejen op til Skywalk var grusvej under reparation, det var totalt vaskebræt, så selvom vi var nede på 10 miles i timen, rystede det så vi troede at bilen ville falde fra hinanden. Det var umuligt at tale sammen på grund af larm. Der var kun få ting der rev sig løs, men tingene faldt ud når vi åbnede skabe bagefter, og næsten alt var fyldt med støv.

Skywalk

Skywalk er ikke helt billigt men flot, vi blev stoppet af en rigtig sherif, med pistol og det hele, det er forbudt at medbringe skydevåben og spiritus, så det var det eneste han spurgte om. Parkeringen er gratis, men pladsen ligger et stykke fra selve broen, så først skulle vi betale 40$ i entre og for at køre med bussen, så ca. det samme for at komme ud på broen, Rie bestemte sig for at gå med ud, derefter kostede et billede 35 £. Det var ikke tilladt selv at tage kamera mobiltelefon eller for den sags skyld noget som helst andet med ud, vi måtte gennem en sikkerhedsscanner som dem i lufthavnen, og skulle have overtrækssko på før vi gik ud.

På grund af den dårlige vej, var vi sent på den da vi kørte derfra, det blev meget mørkt før vi var ude på ordentlig vej igen, så vi fandt den nærmeste campingplads, ved hjælp af et skilt i vejsiden. Et pudsigt sted, hvor ejeren boede i en af vognene, han var hyggelig nok, og hjalp med at koble op, måske mest for at være sikker på at vores vand var tæt. Vandet blev kørt til stedet med tankvogn, så der skulle spares på det.

Fredag den 17. dag 15 i RV.

Efter aftale kørte vi mod Laughlin, På vejen holdt vi pause i Chloride, en lige akkurat stadig levende spøgelsesby, der var en butik, der også fungerede som turistinformation, den var pakket fra gulv til loft med alt fra marmelade til lædervarer og postkort. Vi fik en ”cinnamon toast” og en kop kaffe i den eneste anden åbne butik, en cafe og saloon, der også var fyldt med alt muligt, som dekoration, og tilsyneladende også til salg. Rie skulle i et mall i Laughlin efter flere varer, det var desværre en skuffelse, centret havde flere lukkede butikker og dem der var tilbage, var ikke særlig spændende. Vi fandt en campingplads på den anden side af Coloradofloden, desværre heller ikke noget særligt, og til Ries ærgrelse ikke internet.

Lørdag den 18. dag 16 i RV.

Ud af Laughlin og på tværs i retning L.A. Vi valgte at køre en del af vejen på Route66, på den strækning er der også en del spøgelsesbyer, men disse er væsentligt yngre end dem vi havde set tidligere, affolkningen er sket efter den nye Interstate40 highway er anlagt, blandt andet kørte vi forbi en restaurant der så ud som ejeren for nyligt bare havde slukket skiltet, var gået sin vej og overladt resten til almindeligt forfald. En del af vejen går langs jernbanen, så vi fik set en del lange godstog på mere end 100 vogne, med op til fire store lokomotiver, og et par stykker bagved. Da vi kom til at holde for et var der tid både til at hente ny vandflaske i køleskabet og drikke en kop kaffe.

Ved Amboy, ikke langt fra Bagdad (kendt fra filmen Bagdad Cafe) fik vi en kop kaffe på Joes, en cafe fra Route66’s storhedstid, vi drejede sydpå på tværs af Bristol Lake, godt nok udtørret men stadig betegnet som Lake ^(dry) på kortet. Vi overnattede i Twentynine Palms, 29palmsgolfresort.com/ pladsen var betegnet som naturcamp på kortet, men det var et fuldt udstyret sted med det bedst fungerende internet på hele turen og indendørs pool og spa, det var dog ikke nødvendigt at være indendørs da vi var der. Det var meget hyggeligt.

Søndag den 19. dag 17 i RV.

Resten af turen helt til Los Angeles, vi startede med at besøge den største og fornemste outlet mall på hele turen, i Palm Springs. Der er 130 butikker, og de fleste dyre mærker har butikker der, der var også en ECCO butik, de sædvanlige rabat kuponer skulle købes, 5$ for et hæfte, men til forskel fra andre centre skulle man købe for et ret stort beløb for at få rabat, så vi undlod rabatterne. Efter et par timer kørte vi  til CarlsJR For at spise, de skulle have kæmpestore burgere, dem vi købte, var ikke kæmpe, men utrolig velsmagende og ganske mættende.

Vi tog motorvejen over til det første hotel, for at hente Ries Hovedpude, den havde hun glemt. Derefter på jagt efter en plads for natten, GPSen, viste flere men efter den tredje vildmand parkerede vi på gaden udenfor det sidste sted, det havde været der, men var lukket 2 år tidligere. Det var en tom og afspærret plads. Der holdt 3 andre motorhomes på gaden, i et af dem boede der en fast, han kom ud og snakkede så vi bød ham på en øl, han havde været langturschauffør, d

Mandag den 20. aflevering af RV.

 Aflevering af bilen, vi blev selvfølgelig trukket 500,-$ for skader men ellers var ham der modtog bilen meget hyggelig. Prisen for at køre til hotellet kostede 50,-$ lige meget om vi valgte en limousine eller en almindelig bil så vi valgte selvfølgelig Limoen.

Vi var heldige at kunne få vores værelse med det samme da vi ankom, så der var lidt tids til at se på byen, Rie ville op og se på blandt andet Rodeo Drive, efter et par ture med busser i forskellige retninger fandt vi det, jeg havde forestillet mig en stor avenue men det var en helt almindelig gade, nærmest en allé men med de meget dyre mærkevarebutikker. Efter en rum tid på gaden spiste vi et par småretter på en meget fornem bistro og kørte hjem igen. Der er stadig lange afstande i Los Angeles, så det tog en times tid. så lidt mad i hotellets bodega, tjek ind på flyet og i seng.

Tirsdag den 21. hjemrejsedag.

Vi stod tidligt op og af sted til lufthavnen. Vi fik afleveret bagagen, og så morgenmad i det toldfrie område, det var en nogenlunde rolig tur, og vi tog jetlag-piller .

Torsdag morgen vågnede vi ved 12 tiden, og havde det nogenlunde OK på trods af tidsforskellen.